Levering og servicering af kedelanlæg

En kedel er et meget bredt begreb, der dækker over rigtig mange ting. Fælles for alle typer af kedler er, at de omdanner energi.

Når vi taler om, at kedler omdanner energi, kan det f.eks. være fra elektrisk energi til termisk energi – det er det, som sker i en typisk elkedel. Det kan imidlertid også være den anden vej fra kemisk bundet energi til termisk bundet energi, hvilket er tilfældet for kedler, der er anvendt til opvarmningsmæssige formål.
Elektriske dampkedler bruges, når der kun kræves små mængder damp, eller når damp kun bruges uregelmæssigt. En yderligere grund til brugen af elektriske dampkedler kan være officielle regler for emissioner.

Varmen i et kedelanlæg tilføres enten ved fyring med gasformigt, flydende eller fast brændstof ved hjælp af spildvarme eller ved solvarme, nuklear varme eller elektrisk opvarmning. Udformningen af dampkedler er opdelt i stort vandkammer, vandrør og hurtig dampgenerator.
Vandkammeret består af en cylindrisk kappe og bruges til små til mellemstore dampudgange og damptryk. I modsætning til skalkedlen er der en vandrørskedel.
Varme genereres under kemiske reaktioner, eller når glas og metal smelter. Ved hjælp af kraftvarmeproduktion anvendes spildvarmen fra gasmotorer eller gasturbiner (kraftværket i kombineret cyklus) i en spildvarmeveksler til at generere damp eller varmt vand.
De fyrede anlæg bruger kul, råolie, naturgas og i stigende grad også biomasse og affald som brændstof. For faste brændstoffer sondres der mellem støvfyring, ristning og rensning af fluid bed.

I private husholdninger er kedelanlæg (internt link til kedelanlæg løsningssiden) for det meste placeret i kælderen. I de fleste tilfælde opbevares også det brændstof, der kræves for at betjene den respektive kedel og således generere varme. I nye bygninger opvarmes kedler på loftet for at redde en skorsten, som løber over alle etager.
For at optimere varmesystemer tages der ofte hensyn til hele kæden af energiproduktion, fra produktion til forarbejdning (i et raffinaderi), transport, energikonvertering og varmefordeling.

Moderne kondenserende kedler får for det meste den luft, der kræves til forbrænding, gennem et kombineret røggasanlæg. Det mest almindelige design til mindre kedler er koncentriske dobbeltrør. Udstødningsgassen ledes gennem det indre rør, og forbrændingsluften ledes gennem det ydre rør, hvilket. Dette gør det muligt at forvarme forbrændingsluften, samtidig med at brugen af kondenserende energi forbedres ved at køle og kondensere udstødningsgasserne.

De effektive varmevekslere af kondenserende kedler består ofte af fine finner, som generelt bør rengøres en gang om året. Hvis forbrændingsluften indeholder støv eller andre partikler, kan det være nødvendigt med hyppigere rengøring.
Selv de mindste andele af carbonhydrider i forbrændingsluften fører til omfattende korrosion af metalliske dele, der kommer i kontakt med forbrændingsgasserne. I rustfrit stål kan der opstå grobning. Hvis forbrændingsluften tages fra kedelrummet, kan frie halogenforbindelser f.eks. stamme fra følgende kilder: CKW- indeholdende malingsstropper eller klæbemiddel, CFC-holdige sprøjtebelægninger og klæbemidler, klorholdigt desinfektionsmiddel eller klorblege som Javelle-væske samt dampe af saltsyre.

Hvor ofte, du skal rengøre dit kedelanlæg, afhænger primært af de miljømæssige forhold, der påvirker dit system. Grundig testing og regelmæssig rengøring af kedlen er dog vigtigt, da det reducerer brændstofforbruget og giver systemerne mulighed for at fungere langt mere effektivt.

Både kedelanlæg og vandtætte kedler kan blive udsat for en reduceret effektivitet, og stigende stabiltemperaturer er ofte tegn på et beskidt system.

Højere effektivitet og et rent system reducerer omkostningerne til reparationer og forlænger systemets levetid. Derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt tester din kedels effektivitet.
Testning kan også identificere andre problemer, herunder begroning på veksleren, beskidte brændere, forkert fyringsforhold og negative påvirkninger på flammen.

En kedel er et af de mest hårdtarbejdende udstyr med længst levetid i din virksomhed, og derfor er det vigtigt at passe ordentligt på kedlerne. Når de vedligeholdes korrekt, kan kedlerne fungere i mindst 15 år, og med ældre støbejernskedler kan denne levetid være godt over 30 år.

Rengøring og vedligeholdelse af ens kedelanlæg bliver ofte overset i store institutioner og virksomheder. Dette skyldes ofte, at de ansatte ikke har kompetencerne til at rengøre og vedligeholde kedlerne.
Det resulterer i, at en kedel kan sidde i årevis og samle snavs og plantevækst, der påvirker ydeevnen og kan forårsage alt for tidlige funktionsfejl og sammenbrud. Problemet her er, at når der først opstår be
groning på kedeloverfladerne, så falder både brændstof- og effektivitetsniveauet.

Nogle kedelsystemer er udstyret med et overvågningssystem, som kan bruge programmer til at spore nogle systemparametre og foretage en afgørelse af, hvornår det er tid til at udføre en rengøring.
For eksempel kan logning af stabiltemperaturen over tid afsløre stigende røggastemperaturer, der indikerer et problem med varmeoverførsel i kedlen.

Varme, der ikke kan optages af snavsede rør, forbliver i forbrændingsgasserne og ledes ud af stakken. Et kedelovervågningssystem kan sende en alarm, når temperaturen når et for højt niveau, hvilket giver jer tid til at planlægge en lukning i perioden.